Select Page

Barista til Nachbar, Engholmene København.

Er du smilende, ELSKER kaffe, serviceminded og dygtig til at sælge? Vil du være med til at skabe en kundeoplevelse ud over det sædvanlige? Så har du her mulighed for at søge stillingen som Barista hos Nachbar.

Du skal være med til at give en positiv oplevelse også når det går rigtig stærkt. Du er vores ansigt udadtil og er med til at skabe en god stemning for gæster og kollegaer.

Du er kvalitets bevist, fleksibel og kan tage ansvar. Vi sætter pris på ideer og tidligere erfaring med spændende salgsfremmende aktiviteter.

Du kommer til at arbejde med vagtplan, e-smiley og varebestilling.

Øvrige arbejdsopgaver:

  • Ekspedition og brødsalg
  • Lave sandwich og salater
  • Servering af diverse drikkevarer, kage og snacks
  • Andet forfaldent arbejde

Du kommer til at indgå i et team af dygtige kollegaer hvor alle bidrager til at skabe den bedste oplevelse på Nachbar.

Oplæring:
Der vil være træning af kaffebrygning og oplæring i vores digitale systemer, så du får det bedste fundament til at give vores gæster en god oplevelse og arbejdet bliver sjovt og lærerigt for dig.

Har du lyst til at deltage i barista konkurrencer, eller andet kaffe nørderi bakker vi det 100% op.

Det er en fordel at du har erfaring fra en lignende stilling. Vi søger både fuldtidsansatte og timelønnede medarbejdere. Arbejdstiden er alle ugens dag mellem kl. 06.00-18.00

Du skal være over 18 år og opstart er ultimo maj.

Lyder overstående som noget for dig, så send en motiveret ansøgning.
Vi kalder løbende til samtale.

Vi glæder os til at høre fra dig

Drift & Projektchef
Tine Meldgaard
tmg@geppetto.dk